Til forsiden
Trelde Næs

Det yderste af Trelde Næs blev i 1966 opkøbt af Fredericia kommune med støtte fra Kulturministeriet. Samtidig blev hele området fredet.
Trelde Næs havde indtil da ført en omtumlet tilværelse under skiftende ejere. I den tidlige middelalder var det den fredløse grev Trolle, også kaldet Næssekongen, der huserede på næsset. I det 14.-15. århundrede hørte Trelde Næs under kronens skovgods. Siden var der strid mellem flere af de omkringboende godsejere om rettighederne til området, især retten til det gode sildefiskeri som Trelde Næs var berømt for.

Trelde Næs Fredericia
I dag er der offentlig adgang til det smukke naturområde. Troldehuset
er ombygget til lejrskole. Bybussen kører til parkeringspladsen ved
Avlsgården, hvorfra der er adgang til den fine badestrand og tre
naturstier på 1, 2 og 3 km mærket med henholdsvis rødt, gult og blåt.
Trelde Næs Strand ligger i et stort fredet område med høje klinter og omgivet af skov. Stranden har naturligvis det blå flag og er dejlig børnevenlig med en dejlig sandbund og svagt fald.

Søg overnatning & oplevelser

Fredericia Turistbureau Vendersgade 30D 7000 Fredericia Tlf. +45 72 11 35 11 KONTAKT