|
|
|
|
|
Fiskeri i og omkring Fredericia
|
|
Vil du på fisketur, er områderne omkring Fredericia rigtig gode. Ved kysten langs Lillebælt finder du nogle af landets bedste fiskepladser, når det gælder ørreder, torsk, fladfisk og sild.
|
|
|
|
Lystfiskeri i naturen
Er du til natur og lystfiskeri på samme tid, byder området omkring Fredericia på mange gode og smukke fiskepladser langs kysten. Her er der gode chancer for at få en havørred på krogen.
I Ørredsøen ved Trelde kan du fange regnbueørred, ål og karper. Og i voldgravene omkring Fredericia er der også gode muligheder for at få en karpe på krogen.
Lystfiskeri på havnen
Havnen i Fredericia er en populær fiskeplads blandt lystfiskere. Du kan fiske året rundt fra kajen ved Fredericia C, men der kan være begrænset adgang til de øvrige kajanlæg, når skibe ligger i havnen.
Lystfiskeri på Lillebælt
Og året rundt kan du tage med fiskekutter på Lillebælt og pilke torsk eller fiske efter fladfisk.
Gavekort til fiskekutteren Neptun Sea Charter købes hos Turistbureauet.
|
Køb et fiskekort
Hvis du vil fiske fra de danske kyster og i de danske farvande, skal du have et fiskekort. Det kan du købe på Turistbureauet eller på nettet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Vil du fiske i byens voldgrav, skal du købe et særligt fiskekort på Turistbureauet til 20 kroner. Skal du ud og fiske i nogle af områdets åer og søer, kan du købe et fisketegn i den lokale grejforretning.
|
|
|
|
|