Mountainbike i Hannerup Skov
Efterårstur på Fredericia Vold
Foto:Destination Lillebælt&Joan Barløse

Aktiv efterårsferie i Fredericias enestående natur

Skal ferien indeholde motion, frisk luft og dansk natur – så er Fredericia det ideelle sted for både krop og sjæl. Hvor aktiv ferien skal være er op til dig. Der findes både lange vandreture, hvor man kan overnatte i shelters og de kortere ture, så der er tid til flere aktiviteter. Hop på mountainbiken, i kajakken eller find golfkøllen frem og lad Fredericia berige din ferie med spænding, adrenalinkick og vilde oplevelser.

Vandaktiviteter på Lillebælt

Lillebælt kan også udforskes om efteråret. Det er blot et spørgsmål om det rette udstyr. Hent gode råd og inspiration til din aktive efterårsferie 2022 hos udbyderne Get Outdoor og East Coast Surfers i Fredericias hyggelige Kanalby. 

Cykelruter til både begyndere og øvede

Uanset om du er til actionfyldte mountainbikespor, længere ture på racercykel eller blot en hyggetur på almindelig cykel, så kan du finde en cykelrute fyldt med smuk natur i Fredericia.

Tip til din cykelferie

Vælger du at tage cyklen med på din ferie i Fredericia, kan du med fordel booke overnatning på et af vores bed+bike certificerede overnatningssteder. Her får du gode, komfortable værelser og restaurantmuligheder. Du kan også på disse hoteller lappe din cykel, hvis uheldet skulle ske og om natten få den sikkert opbevaret. 

Se dine overnatningsmulighederne her.

Ned i gear om aftenen

Efter en lang dag ude i det fri, har du fortjent noget selvforkælelse. Fredericia byder på mange hyggelige restauranter og hoteller samt et fantastisk kulturliv med musik og events.

Se vores eventkalender her.