skip_to_main_content
VisitFredericia

I Fredericia finder I den perfekte tur i byen! Start med noget god mad - vi har alt fra street food til Michelin. Nyd et glas vin på én af vores hyggelige caféer inden aftenen afsluttes i teateret eller til en koncert.

Fredericia - 2 byer i én!

I Fredericia mødes det historiske med det moderne. Mærk historiens vingesus på toppen af Fredericia Vold eller find inspiration i det nye urbane miljø omkring havnen. 

Nyd byens mange overraskelser til fods

Download PDF

Der findes et væld af overraskende oplevelser bag Fredericias idylliske porte og i egnen omkring den idylliske fæstningsby.

Se hvordan byen har haft betydning for Danmarkshistorien på Historie-Ruten, oplev kombinationen af kunst og byrum på Kanalby-Ruten eller vis byen til dine følgere på Insta-Spot-Ruten.

Guidet tur i Fredericia

Året rundt afholder vi guidede ture med forskellige temaer. Tag f.eks. med på den populære historiske byvandring eller baggårdsvandringen. På vores online bookingportal, kan du se de kommende ture og købe billet.

Carit Etlar-Digterrute

Gå ud på digterruten om Carit Etlar, slip tanker og sanser løs og bevæg dig ind i landskabet, hvor en af Danmarks største digtere fandt sin stemme.

På ruten, som består af en podcast i 9 afsnit, føres man ad stier igennem forskellig bevoksning og kuperet terræn på Fredericia Vold og ud til Lillebælt.

Fredericia giver varme følelser

Danmarks største Naturpark ligger lige i Fredericias baghave. Lyt til naturens ro og nyd hinandens selskab i Naturpark Lillebælt.