skip_to_main_content
©  Foto:

East Coast Surfshop - Café, Shop, School

East Coast Surfers i Fredericia er butik, skole og café på samme adresse, beliggende i Kanalbyen Fredericia. Et ideelt udgangspunkt til din paddel-tur i Fredericias kanaler, i Gammel Havnen eller på Lillebælt. Her møder du Martin, som er et kendt ansigt i Kanalbyen i Fredericia, siden han åbnede shoppen i en container i 2018. Han er en garvet SUP-instruktør og er altid frisk på en god snak.

I caféen kan du nyde lækker Barista kaffe eller andre varme og kolde drikke, samt dagens kage. Vi tilbyder udlejning af SUP (Stand Up Paddle) på time- og dagsbasis og du kan naturligvis også booke SUP lektioner og skræddersyede events for skoler, virksomheder og privatpersoner.

I butikken forhandles der surfudstyr og tilbehør fra Brunotti, Oxbow, Trick Board, GUL, Aztron, Aqua Marina, Overboard, Aquatone, SIC samt tøjmærkerne Lakor, Hjemhavn og Brunotti.

Du kan også melde dig ind i Sauna & Badeklub, med både almindelig og infrarød sauna, og direkte adgang til kanalen, som kan benyttes både sommer og vinter - Læs mere om Sauna & Badeklub på hjemmesiden.

Der er en parkour, beachvolley og basketballbane lige i nærheden og I kan hygge jer med frisbee, boldspil, lidt longboard cruising langs havnekajen eller nyde solens stråler på et tæppe i de grønne områder.