skip_to_main_content
VisitFredericia

Efterår i Fredericia - I love how you make me feel

Når du besøger Fredericia ved Lillebælt, bliver din efterårsferie bestemt ikke kedelig!

Omkring Lillebælt indbyder gamle skove, skjulte strande og hyggelige byer til at nyde årstidernes skiften. I efterårsferien inviterer Fredericia til en uge med gode oplevelser for store og små. Her kan I få indendørs oplevelser med lærerige, underholdende og kreative tilbud og udendørs oplevelser i den smukke efterårsklædte natur. Hank op i familien eller din partner, tag væk fra dagligdagens pligter, arbejde og skole og gør brug af de mange tilbud.

Se efterårsprogrammet for uge 42 her.

Hvis det er første gang du besøger Fredericia, så bør du starte med følgende must-sees:

  1. Oplev den smukke Fredericia Vold og Fredericias historie på egen hånd eller på en guidet tur
  2. Tag på Bridgewalking ovenpå den gamle Lillebæltsbro mellem Fredericia og Middelfart
  3. Tag en tur med minitoget, som kører rundt i Fredericia alle dage fra 10-16 (undtagen søndag). Lørdage 10-14. 20 kr. for voksne og børn under 12 år kører gratis. Afgang fra Rådhuspladsen, Gothersgade 20. 
  4. Er du på besøg sammen med dine børn, så kan I næsten ikke rejse hjem uden at have besøgt Madsby Legeparken og Fredericia Miniby

Hvis du bliver lidt længere eller vejret mest indbyder til en indendørs aktivitet, så anbefaler vi følgende:

  1. Slip din indre racerkører fri og tag i Trekantområdets eneste indendørs gokartcenter, Race Syd
  2. Brug et par hyggelige timer på Fredericia Bibliotek - her er rum til fordybelse og på børnebiblioteket er der plads til leg og sjov
  3. Slip børnene løs imellem langhalse, flyveøgler og trehorne i Dinoland
  4. Besøg Frederica Bymuseum og se udstillingen Slaget ved Fredericia, 6. juli 1849. Kom helt tæt på soldaterne, borgerne og generalerne.
  5. Få gang i kroppen på Fredericia Idrætscenter og afslut dagen med en tur i badelandet

Rigtig god ferie!