
Gratis workshop v. Depotgården: “kreativ med pileflet”
Prøv kræfter med pileflet og lær, hvordan pil gennem flotte fletteteknikker kan forvandles til kræmmerhuse og hamsterhjul, når Depotgården afholder gratis workshops for både børn og voksne i Fredericia d.1 og 2. juli.
Kreativ workshop med Depotgården
D.1.- 4. juli byder Fredericia velkommen til Naturkunstfestivalen, som indeholder fire oplevelsesrige dage med spændende og kreative aktiviteter for hele familien, hvor naturkunst sættes i fokus. Deltag bl.a. i lærerige og sjove workshops med pilefletterne Marie, Judith og Heidi fra Depotgården, som står klar til at vise, hvordan pil kan forvandles til kræmmerhuse og hamsterhjul.
Depotgården huser en række kreative værksteder, hvor borgere kan udforske nye håndværk og kreere kunstneriske værker. Dyk ned i håndværkets univers, og vær med til at transformere simpel pil til nyt brugskunst til gratis workshops på Rådhuspladsen i Fredericia kl.10.30-12.30.
Lørdag d.1. juli kan du møde Marie og Judith, mens Marie og Heidi står klar til at hjælpe søndag d.2. juli.
Både børn og voksne kan deltage i workshoppen, hvor I efter en kort introduktion til pileflet, hurtigt selv kan komme i gang med at udforme jeres værker.
Læs mere om Depotgårdens arbejde her: Depotgården - Dit kreative hus | fredericia.dk
Workshoppen er inspireret af land art-konkurrencen: 6. Juli Cup som sideløbende udspiller sig på Fredericia Vold, hvor byens borgere og gæster løbende kan følge floristernes og kunstnernes arbejde, og se deres unikke kunstværker udfolde sig fra natur til kunst.
Praktisk information
Workshoppen er gratis og afholdes d.1. og 2.juli kl.10.30-12.30 på Rådhuspladsen i Fredericia som drop-in. Workshoppen afholdes efter først til mølle-princippet, og der medbringes materialer til ca. 40 deltagere pr. dag.
Arrangementet er en del af Fæstningsdagene i Fredericia – 8 dage for hele familien fyldt med historiske oplevelser, musik og events. Se hele programmet for Fæstningsdagene i Fredericia her: Fæstningsdagene i Fredericia | Vi hylder byen og dens historie (visitfredericia.dk)