
Krydstogtanløb: AIDAdiva
Kom ned på havnen til en oplevelsesrig dag og bliv betaget, når krydstogtskibet AIDAdiva besøger Fredericia til sommer.
Liv i byen og mange aktiviteter
Der er lagt op til god stemning, når AIDAdiva med 1.850 passagerer ankommer til Fredericia. Skibets gæster og byens borgere kan se frem til en sjov og hyggelig dag, hvor der bl.a. vil være mulighed for at nyde lidt udendørs musik eller shoppe i byens butikker. Derudover vil der være aktiviteter rundt omkring i byen, således at både skibets gæster, samt byens indbyggere, kan få en oplevelsesrig sommerdag.
Tag hele familien med når AIDAdiva anløber Fredericia Havn. Det store krydstogtskib vil bestemt være et syn værd, der med sin længde på 252 meter, kommer til at udfylde bybilledet, og kan spottes gennem byens lige gader.
Få et overblik over det fulde dagsprogram her: Program for krydstogtskibe 2023 | VisitFredericia
’Programmet opdateres løbende og med forbehold for ændringer’.
Kort om AIDAdiva
Krydstogtskibet AIDAdiva blev indviet i 2007 og blev gennem en konkurrence navngivet af rejsebureauer og medarbejdere. Smuk, betagende og selvsikker - den nye stjerne på skibets himmel lover underholdning, unikhed og nydelse.
Ombord på skibet kan passagerne bl.a. forlyste sig i de 8 swimmingpools, vække appetiten med en kulinarisk oplevelse i en af de 7 restauranter, nyde en afslappet aften i det store spa-område, besøge kunstgalleriet, feste løs på skibets 12 barer og klubber eller nyde solens bagende stråler på krydstogtskibets soldæk.
AIDAdiva i tal
Idriftsættelse: 2007
Antal max passagerer: 2.050
Antal max besætning: 646
Tophastighed: 21,8 knob
Længde: 252 m