VisitFredericia

Livet på det lave vand i Naturparken

Fredericia kommune og Naturpark Lillebælt inviterer til Livet på det lave vand ved Trelde Næs 10 km. nord for Fredericia. Det smukke område inviterer til at tilbringe en hel dag ud i naturen. 

På dagen vil Havbiolog Søren Larsen fortælle og vise hvilke dyr man kan finde på det lave vand. Der bliver mulighed for at kigge i vandkikkert, stryge rejer med net og ikke mindst kigge på de indfangne dyr. Alt det vi fanger får en spændende fortælling når vi, iført waders, rejenet og vandkikkert går på opdagelse på det lave vand.

En strandaktivitet for hele familien, hvor alle kan være med. Naturvejlederen medbringer det nødvendige udstyr.