Fredericia Shoppings logo

Om Fredericia Shopping

Foto: VisitFredericia

Fredericia Shopping er en handelsstandsforening med en mission om at skabe fællesskab, aktiviteter og liv og byen og ikke mindst gode shoppingoplevelser for både lokale og besøgende.

Fredericia som handelsby

Fredericia Shopping udvikler detailhandlen i Fredericia. Vi skaber de bedste rammer for at drive detailhandel og tilbyde oplevelser i Fredericia. Derfor kan vi tilbyde et stort og spændende udvalg af specialbutikker, cafeer, restauranter og spændende virksomheder med oplevelser for hele familien. Samtidig har Fredericia en lang række kendte kædebutikker, som er med til at gøre Fredericia til en af trekantområdets bedste handelsbyer.

Fredericia Shopping repræsenterer medlemmer indenfor detailhandel, service og liberale erhverv. I fællesskab søger Fredericia Shopping at udvikle byen og skabe aktiviteter og events, så kunderne får nogle gode shoppingoplevelser.

Fredericia har det hele

Fredericia byder på shopping med udsigt til Lillebælt på den ene side og Fredericia Vold på den anden side. Fredericia har mange fine og hyggelige butikker i de fire stemningsfyldte gågader. Gå på opdagelse i byens mange butikker og nyd en kop kaffe på en af de hyggelige caféer. 

Aktiviteter for alle aldre
Henover året laver Fredericia Shopping forskellige aktiviteter, der henvender sig til både store og små.
4 gange om året afholdes Open By Night, hvor butikkerne holder åbent til kl. 22.00.

Hvert år afholdes Sommerrock fredag i uge 22. Sommerrock er årets største begivenhed i Fredericia. Hele byen står på den anden ende. På Rådhusscenen præsenteres en række større danske navne, mens der på ikke færre end 7 andre scener rundt i byens præsenteres solister/bands eller andre aktiviteter. Byens butikker bakker op med fede tilbud og andre sjove påfund.

Den 5. juli er der aftenåbent i forbindelse med 6. juli-dagene, som fejres med pomp og pragt. I uge 35 afholder hele Trekantområdet Festuge, som afsluttes med Kulturnat og Open By Night om fredagen. Hele ugen byder på et hav af kulturelle oplevelser, som kulminerer om fredagen og ender i et fantastisk fyrværkeri kl. 22 midt i Fredericia.

Og så er der selvfølgelig Open By Night og masser af tilbud på Black Friday, som er en amerikansk tradition danskerne i den grad har taget til sig. Eller du kan opleve Julebyen på Rådhuspladsen og de fine julehuse med salg af keramik, glaskunst, kunsthåndværk, kolonialvarer, øl og vin og meget mere til juleindkøbene. Der uddeles en gratis æbleskive og gløgg - og du kan besøge Julemandens Stue, hvor mor eller far kan tage årets julefoto.

Musik, underholdning og andre events 
Spredt ud over året er der musik, udstillinger og andet underholdning i byens gågader.
 
I september afholdes Fredericia Foreningsdag, hvor alle byens foreninger bydes ind til Rådhuspladsen, for at vise og fortælle, hvad netop deres forening har at tilbyde.

Facebook og hjemmeside
Følg os på facebook, hvor Fredericia Shopping hele tiden sørger for, at lægge begivenheder, info og opslag på.


Billeder
Ved Fredericia Shoppings arrangementer kan der blive taget stemningsbilleder, som blandt andet kan anvendes i annoncer og på de sociale medier.

Fredericia butikker i centrum og gågade
Shopping i Fredericia
Minitoget i Gothersgade
Oplevelser og kultur