Guidede ture i Fredericia
Vi kan til enhver tid arrangere guidede ture rundt i det historiske Fredericia, hvor kørestolsbrugere nemt kan komme med rundt. Der kan også arrangeres ture for blinde og svagtseende.
Den Historiske Miniby
I Madsby Parken ligger minibyen af Fredericia anno 1849. Her er god adgang for handicappede og kørestolsbrugere. Der er desuden handicaptoilet.
Tøjhuset
Spillestedet Tøjhuset i Fredericia afholder mere end 200 årlige koncerter og events. Tøjhuset har ingen forhøjede dørtrin og der er elevator til garderobe og balkon. Der er handicaptoilet både i cafeen i stueetagen samt på 1. sal. Handicaphjælpere kan komme gratis med til foreningen FredericiaLive, Fredericia Jazzklub og Bluesklubben Double Troubles arrangementer. Der er desuden parkeringsplads lige foran bygningen (heraf 1 særlig handicapplads).
Fredericia Bymuseum
De gamle bygninger på bymuseet i Fredericia kan besøges af handicappede. Museet har en rampe som kan give adgang for kørestolsbrugere. Dog er der dørtrin inde i bygningen.
Fredericia Musicalteater
På Fredericia Musicalteater findes der kørestolspladser i både store og lille sal. Kørestolspladserne sælges via teatrets billetkontor på tlf. +45 53 73 96 01 eller billet@fredericiamusicalteater.dk. Ledsagerordning tilbydes til indehavere af et officielt ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationer eller Dansk Blindesamfund.