VisitFredericia
De historiske 6. juli dage i Fredericia

Kongens fæstningsby

Fredericia blev anlagt af Frederik 3. i 1650 som et mægtigt forsvarsværk i en tid hvor Danmark var præget af krig og uroligheder

Indtil 1650 var der urørt sump, hvor Fredericia by ligger i dag. Ved første øjekast måske ikke et oplagt sted at etablere en by. Men kongen havde brug for en strategisk velplaceret fæstning, og i forhold til både land og vand var Bersodde, som området hed, ideelt.
Med en kystlinje til to sider, kunne man med relativt få kilometers voldanlæg, befæste og beskytte byen og samtidig kunne forsyninger og tropper fragtes ind og ud af byen fra søsiden.

Over 5000 mand deltog i opførelsen af voldanlægget. Arbejdet foregik naturligvis med håndkraft og strakte sig over en årrække. Inden man nåede at færdiggøre det, kom en ny krig mod svenskerne imidlertid på tværs - med forsinkelser og ødelæggelser af Volden til følge.

En by uden indbyggere

For at skaffe indbyggere til den nye fæstningsby, overvejede man at tvangsflytte alle Vejles borgere. I stedet nøjedes kongen med at flytte indbyggerne fra de nærliggende landsbyer Hyby, Hannerup og Ullerup ind bag voldene. De fleste var agerbrugere og det var mildt sagt ikke populært, at de nu skulle bo i byen indenfor voldene og dyrke deres marker udenfor voldene. Men kongen fik naturligvis sin vilje.

For at tiltrække folk udefra indførtes en række kongelige privilegier som gjaldt særligt for Fredericia. Det var blandt andet skattefrihed, gratis byggegrunde, straffrihed for kriminelle, asylret, toldfrihed og religionsfrihed - noget man ellers ikke havde dengang. Nyheden om religionsfriheden i Fredericia spredte sig ned gennem Europa og tiltrak bl.a. jøder, franske huguenotter (De Reformerte) og katolikker. Fredericia blev derfor en kulturel smeltedigel og nød godt af tilflytternes medbragte afgrøder som tobaksplanter, kartofler og hvede.

En unik byplan og store visioner

Med sine snorlige gader adskiller Fredericia sig fra øvrige danske byer. Byens vinkelrette gadenet er skabt efter 1600-tallets moderne byplanlægningsidealer.

Gaderne blev udlagt som et ”militært skakbræt” med centrale pladser. Disse pladser og de lange, lige gader havde store militærstrategiske fordele – bl.a. kunne soldatertropperne lynhurtigt føres ud til voldene, når der var ubudne gæster.
Indenfor voldene, blev der ikke opført høje bygninger og tårne - herunder kirketårne. Denne praktiske foranstaltning for at fjenden ikke havde noget at skyde til måls efter! De spir og tårne som ses i Fredericia i dag er først tilføjet senere.

Kongen havde store planer for Fredericia, som rakte ud over det militærstrategiske. Byen skulle vise resten af Europa hans rigdom og magt. Kongelige og adelige i Europa forsøgte at overgå hinanden i pomp og pragt. Udover de moderne rette linjer og lige gader, lod Frederik 3. sig inspirere af Venedigs kanaler. På de tidlige plantegninger kan man se, at Fredericia skulle have været en kanalby. Når kongen kom sejlende til byen, skulle han kunne sejle helt op til byens store pladser - blandt andet det nuværende Axeltorv, hvor der skulle opføres et slot. På et tidspunkt var byen på tale som Danmarks nye hovedstad. Sådan gik det som bekendt ikke, men en række af byens gadenavne vidner om inspirationen fra hovedstaden og de kongelige ambitioner for Fredericia: Kongensgade, Dronningensgade, Prinsensgade, Prinsessegade, Kongensstræde, Købmagergade og Gothersgade.

Desværre var idéerne også større end pengekassen og kongen nåede derfor aldrig at bygge hverken kanaler eller kongeslot.