©  Foto:

Gelato di Natura - italiensk dessertcafé

Nyd autentiske italienske is og delikatesser hos Fredericias hyggeligste dessertcafé.

Italiensk is i højeste kvalitet

Besøg Gelato di Natura i Danmarksgade og prøv deres velsmagende is. Dessertcaféen serverer autentisk italiensk is, produceret efter ægte italienske traditioner på et familie-ejet ismejeri nær Venedig. Isen fremstilles i traditionelle "matecatori"-ismaskiner, som sikrer den cremede konsistens, der forbindes med italiensk is, uden brug af hærdede fedtstoffer. I Gelato di Naturas is bruges der kun ingredienser af højeste kvalitet og naturlige farve- og smagsstoffer.

Kåret som bedste iskoncept

Gelato di Natura sætter isen i centrum i deres desserter og tilbyder altid et stort udvalg af lækre isvarianter. I Gelato di Naturas is bruges der kun ingredienser af højeste kvalitet og naturlige farve- og smagsstoffer, og dette er sammen med fremstillingsmåden med et at skabe et is-koncept i verdensklasse. I 2020 blev Gelato di Naturas is-koncept kåret til et af verdens 6 bedste is-koncepter på ismessen SIGEP.

Dessertcafé - og meget mere!

Udover at tilbyde isdesserter tilbyder Gelato di Natura også et bredt udvalg af andre kager og brunch-, frokost- og aftenretter, inspireret af det italienske. Caféen er også kendt for at servere en traditionel italiensk espresso og har derudover et væld af andre kaffespecialiteter, som du kan nyde, når du besøger den hyggelige café.

Ønsker du noget forfriskende, har Gelato di Natura også et drinkskort, der både byder på italiensk vin og bobler (med og uden alkohol), italienske øl, sodavand, lemonade og iste samt aperitivo og cocktails. Du kan også mixe din egen milkshake med en af de 24 isvarianter i isdisken.

Du kan finde Gelato di Naturas menukort her!

Isbar til dit næste event

Sammen med Gelato di Natura kan du servere lækker italiensk is til dit næste event. Gelato di Natura tilbyder forskellige løsninger ud af huset, hvor du har mulighed for selv at vælge indholdet blandt 60 forskellige isvarianter. Du kan læse mere om is ud af huset her! 

Ved specielle anledninger tilbyder Gelato di Natura også dessert- og is-menuer m.m., der kan bestilles og afhentes i caféen. Hold øje med caféens Facebook-side for mere information.

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#gelatodinaturadenmark #visitfredericia