VisitFredericia

Hannerup Skov, Fuglsang Skov og Erritsø Mose

Fuglsang og Hannerup Skov udgør tilsammen med Erritsø Mose ét stort sammenhængende naturområde, der adskiller Erritsø fra Fredericia. Fredericia Kommune ejer området, og det rummer et hav af muligheder for friluftsaktiviteter. Området egner sig også godt til en picnic i det grønne. 

Der er mulighed for at bevæge sig rundt på afmærkede gå- og løberuter. I området findes også en ridesti og et mountainbikespor.

I Fuglsang skov kan du også besøge en offentlig tilgængelig dyrehave med dådyr. Du finder også en skovlegeplads i Fuglsang skov.

Skovene rummer et rigt dyre- og planteliv.

Syd for Hannerup Skov ligger Erritsø Mose. Her løber Erritsø bæk gennem det våde landskab af mose- og engområder.

Der er afmærkede stier rundt i området, hvorfra du kan møde græssende kreaturer eller få øje på rådyr. Der er et rigt dyre- og planteliv tilknyttet mose- og engarealerne, hvor du blandt andet kan se vilde orkidéer.