
VisitFredericia Netværket
Samarbejde og netværksmøder
VisitFredericia arbejder strategisk for at styrke byens turismenetværk og skabe samarbejder på tværs. Som et led i dette indbyder vi vores aktører og samarbejdspartnere til workshops og netværksmøder tre-fire gange årligt.
Arrangementerne vil bl.a. være i form af temamøder, trendseminarer, masterclasses, konferencer og netværksmøder. Find og tilmeld dig til de kommende netværksmøder nedenfor. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Kommende netværksmøder i Fredericia:
16/9:
Hvordan bliver Fredericia den nye turismemagnet?
Fredericia har store ambitioner og skal i fremtiden tiltrække endnu flere business- og leisureturister til byen. Men hvordan gør vi det bedst, og hvilke andre succesfulde foregangsbyer kan vi lære af? De spørgsmål finder vi svar på, når Experience Fredericia og VisitFredericia inviterer erhvervslivet til en turismedag i Tøjhuset. Her skal vi inspireres af to spændende oplæg og en efterfølgende paneldebat med skarpe debattører.
Marco Wendicke – MeetDenmark:
Som seniorprojektleder hos MeetDenmark og med mange års erfaring inden for både leisure- og erhvervsturisme, er Marco velbevandret i både leisure- og erhvervsturismen. På turismedagen giver han sit bud på de muligheder der ligger i mødeturismen, og hvordan vi griber disse muligheder.
Andreas F. Poulsen – Naturpark Vesterhavet:
Naturpark Vesterhavet strækker sig over et 22.500 hektar stort område, der ligger som et bælte langs kysten mellem Blåvands Huk og Nymindegab. Som projektleder i parken giver Andreas et inspirerende bud på, hvordan man kan forene udfordringen i at etablere en park og et samarbejde, hvor der både skal tages hensyn til bæredygtig balance, stærke naturoplevelser, naturen, landskabet og ikke mindst lokalsamfundenes interesser og den lokale erhvervsudvikling.
Program for dagen:
09:00 – 09:30 Ankomst + netværk
09:30 – 09:55 Oplæg ved Marco Wendicke
09:55 – 10:20 Oplæg ved Andreas Poulsen
10:20 – 10:30 Pause
10:30 – 11:10 Paneldebat med lokale politikere samt Lars Seidelin, chef for Naturpark Lillebælt og Camilla Tallerup, direktør for Trinity Hotel og Konference.
11:10 – 11:20 Spørgsmål fra salen
11:30 tak for i dag
Tilmelding til den 16/9 skal ske her: Turismedagen 2025 - Business Fredericia
5/11:
Lad data guide din forretning – fra indsigt til en mindeværdig gæsteoplevelse. First Coffee giver en praktisk og anvendelig indsigt i, hvordan turismevirksomheder kan bruge data – både til at udvikle en langsigtet strategi og til at forbedre gæsteoplevelsen før, under og efter et besøg. Netværksmødet tager udgangspunkt i deltagernes hverdag, så I får konkret og brugbar viden med hjem. Sted: Hotel Gammel Havn fra kl. 08.30-11.00.
Tilmelding til den 5/11 skal ske til Heidi Lings på: heidi.lings@fredericia.dk
Bemærk ved afbud eller udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 100 kr.
Modtag vores erhvervsrettede nyhedsbrev
Som erhvervsaktør eller turismesamarbejdspartner i Fredericia, kan du hver måned modtage vores erhvervsrettede nyhedsbrev. Kontakt Heidi Lings på heidi.lings@fredericia.dk for at blive skrevet op til nyhedsbrevet.