©  Foto:

Cafe Kaffekop - Den kreative keramik-café

Slip fantasien løs på keramisk café i Fredericia centrum, hvor du kan male din egen keramik, mens du nyder en god kop kaffe i hyggelige omgivelser.

Mal din egen keramik - kun fantasien sætter grænser

Cafe Kaffekop er en kreativ keramik-café placeret midt i Fredericia. Her kan du male og skabe dine egne keramik-kunstværker i et uhøjtideligt og hyggeligt café-miljø. Keramikmaling hos Cafe Kaffekop kræver ingen forkundskaber - alle kan være med!

Køb keramikken - maling, redskaber og brænding er inkluderet!

Caféen har et bredt udvalg af keramik, som besøgende kan vælge ud fra: kopper, skåle, tallerkener, vaser, figurer og meget mere, og mange forskellige farver og teknikker, som du kan bruge til at skabe lige præcis dét udtryk, du ønsker. Personalet står klar til at guide dig igennem processen, til at forklare dig de forskellige teknikker og vejlede dig med tips og tricks undervejs.

Mens du skaber dit mesterværk, kan du nyde caféens udvalg af varme og kolde drikke og en snack. I kaffehjørnet kan der købes kaffe, te, varm chokolade, økologiske drikke og lidt til den søde eller salte tand.

Glem hverdagen for en stund

Cafe Kaffekop åbnede i april 2022 med ønsket om at skabe en lille og uhøjtidelig café, hvor besøgende kunne bruge et par timer på at komme ned i gear og fordybe sig i de kreative processer, enten alene eller sammen med andre. Leg med farver og mønstre og glæd dig til at se det færdige resultat, når keramikken er brændt. Hos Cafe Kaffekop har du mulighed for et pusterum i en travl hverdag, og du vil blive budt velkommen med nærvær og hjælpsomhed.

Booking: Smut forbi Cafe Kaffekop eller book et bord på forhånd - følg dette link.
Du kan også booke hele caféen til et større arrangement - kontakt Cafe Kaffekop for mere information.

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#visitfredericia