VisitFredericia

Næsset rundt - 5 km

Vandreruten Næsset Rundt danner en sløjfe gennem skoven, forbi kystskrænterne og langs stranden. Turen tager dig forbi mange af næssets smukkeste steder. Der findes et stort netværk af vandrestier i området, som krydser hinanden, så du nemt kan variere turens længde og retning. 

Trelde Næs er en del af Danmarks Naturkanon, som indeholder landets 15 bedste naturperler. I området findes både skov, vilde kystskrænter og en Blå Flag badestrand. Udover unik natur er næsset også hjemsted for en spændende kulturhistorie. Læs mere om Trelde Næs her. 
Skoven er hjemsted for en unik flora og fauna - herunder orkidéen Stor Gøgeurt, som kun vokser få steder i Danmark.
Skoven er usædvanligt rig på svampe, og er en af de bedste svampelokaliteter i Jylland - men vær opmærksom på, at der blandt de over 120 arter i området også er giftige og fredede svampe. 

Om ruten

Parkeringspladser findes omkring Trelde Næsvej 290 (se kort). Ruten passerer både den lille og store p-plads.  

Ruten er markeret og har en længde på 5 km og indeholder en kort passage langs Trelde Næsvej. 

Underlaget består af skovveje, stier og trampestier.