©  Foto:

Fredericia Bibliotek

Der er plads til nærvær og fordybelse på Fredericia Bibliotek.

Fredericia Bibliotek - videnscenter og åndehul

På Fredericia Bibliotek kan du både blive meget klogere og komme ned i gear. Biblioteket ligger i hjertet i Fredericia i flotte lyse omgivelser og tilbyder et bredt udvalg af forskellige materialer til udlån, læse- og studiepladser og aktiviteter på stedet.

Dyk ned i et af de mange rum til fordybelse på videns- og faktaafdelingen på første sal eller gå på opdagelse i fiktions- og børneafdelingen på anden sal. Her er der både plads til stille og rolig leg og til at slænge sig med en god bog.

På Fredericia Bibliotek finder du også åbent Wi-Fi og pc'ere som gratis kan benyttes. Du kan også frit benytte scanner samt printe og kopiere mod gebyr.

Fredericia Bibliotek råder desuden over et bredt udvalg af abbonnementer til forskellige hjemmesider og databaser, som du kan benytte via dit bibliotekslogin.

Find mere information om Fredericia Biblioteks e-materialer her!

Biblioteket, en afslappende oase for hele familien

Fredericia Bibliotek har en stor og hyggelig familieafdeling, hvor der er plads til slappe af med højtlæsning eller gøre andre sjove opdagelser. Besøg fx det fine butiksområde med udklædningstøj, leg på bjerget eller nyd en stille stund i træ-hulen. 

Her findes også et spilleområde med forskellige computer- og konsolspil, som både kan prøves her eller lånes med hjem. Er du mere til brætspil, finder du også det på anden sal.

Læs mere om Fredericia Bibliotek for børn her!

Bliv klogere og deltag i spændende events på Fredericia Bibliotek

Hele året rundt byder Fredericia Bibliotek på et væld af spændende aktiviteter og arrangementer for alle aldersgrupper. Der er både foredrag om litterære og faglige emner, spændende indsigter i videnskabelige spørgsmål eller kreative workshops og forestillinger for de mindste.

Du kan altid finde årets arrangementer i Bibliotekets arrangementskalender eller i VisitFredericias eventkalender.

Åbningstider:

Fredericia Bibliotek har både selvbetjent og bemandet åbningstid. Derudover varetager Biblioteket også pas og kørekort i særskilt åbningstid.

Bemandet åbningstid:

Mandag - torsdag fra 10:00-19:00

Fredag fra 10:00-17:00

Lørdag fra 10:00-14:00

Søndag (1/10-31/3) fra 13:00-16:00

Der er åbent for selvbetjening mandag - fredag fra 8:00-10:00.

Læs mere om åbningstider for biblioteket samt åbningstider for betjening af pas og kørekort her!

Fredericia Turistinfo: Inspiration til din næste oplevelse

På Fredericia Bibliotek finder du også Fredericias Turistinfo, hvor du kan finde inspiration til gode oplevelser i fæstningsbyen ved Lillebælt.

Læs mere om turistinformationen her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#fredericiabibliotek #visitfredericia