©  Foto:

Restaurant RYES hos Hotel Fredericia

Restaurant RYES tilbyder velsmagende madoplevelser i udsøgte omgivelser hos Hotel Fredericia.

Hotel Fredericias nye restaurant

Restaurant RYES er Hotel Fredericias nyrenoverede og indbydende restaurant med plads til 180 gæster. Restauranten, som åbnede i 2021, er en integreret del af Hotel Fredericia men har samtidig sin egen gastronomiske identitet.  Restaurant RYES er indrettet efter klassisk, international New Yorker-stil, mens navnet er inspireret af det lokale og lånt fra krigshelt og generalmajor Olaf Rye, som ledede slaget ved Fredericia og befriede fæstningsbyen i 1849.

Fra Restaurant RYES har gæsterne en fantastisk udsigt over Madsbyparkens søer og enge.

Gastronomi hos Restaurant RYES

Hos Restaurant RYES er den moderne og nordiske gastronomi i centrum. Restauranten bruger sæsonens råvarer og har fokus på interessante og velsmagende smagskombinationer. Resultatet er udsøgte kulinariske oplevelser af høj kvalitet, som serveres af restaurantens dygtige tjenerteam.

Spisested med a la carte

Restaurant RYES tilbyder et varierende udvalg af a la carte, frokostretter, aperitifs og snacks samt vinmenu.
Du finder restaurantens menukort på Hotel Fredericias hjemmeside.

Fester, selskaber og events

Hos Restaurant RYES kan du nemt afholde din næste fest eller selskab i restauranten eller i et af hotellets lokaler. Lad dig inspirere af restaurantens selskabsbrochure og all inclusive-arrangementer, eller sammensæt din fest i samråd med restaurantens dygtige medarbejdere. Husk, at det også altid er muligt at inkludere overnatning for dine gæster på Hotel Fredericia. 

Flere gange om året afholder Restaurant RYES events og specielle middage. Kom til elskusiv portvinssmagning, eller hold den næste julefrokost eller nytårsmiddag hos Restaurant RYES og nyd en god aften med fantastisk mad, enten med eller uden overnatning.

Se Restaurant RYES planlagte events her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#restaurantryes #hotelfredericia #visitfredericia