©  Foto:

Sankerute ved Hyby Strand

Tag på sanketur ved stranden i Fredericia og find vilde urter langs Lillebælt.

Sanketur ved stranden i Fredericia

Tag på en sanketur ved Hyby Strand i Fredericia og oplev Lillebælt på tæt hold. Saml vilde urter og opdag de planter, der vokser naturligt langs kysten. Turen kombinerer frisk luft, kyststemning og lokale smagsoplevelser.

Find vilde urter på sankerute langs Lillebælt

Du går på ruten af strandstien langs kysten. Undervejs kan du nyde udsigten over Lillebælt, strand og strandoverdrev og måske er du også heldig at spotte et marsvin i bølgerne. 

På turen er der mulighed for at finde urter som blæretang, savtang, strandmelde, strandarve, strandsennep, havtorn, hybenrose, skovløg, rødkløver, løgkarse.

Information om sankeruten ved Hyby Strand

Sanketuren ved Hyby Strand er på ca 4,2 km, og meget af ruten går ad grusstier og asfalterede stier. Du skal også bevæge sig på strandeng, i sandede områder og langs vandkanten for at sanke rutens urter. Husk derfor passende tøj, fodtøj og udstyr for at samle urterne sikkert og bæredygtigt.

Parkering: Parkering er muligt for enden af Lillebæltsallé, hvor der er parkeringsplads.

Undervejs på turen kommer du både forbi en anlagt bålplads, flere muligheder for siddepladser samt Naturcenter Lundingsvej, hvor der både er offentlig toilet og information om naturen i området. Her kan du også benytte dig af naturcentrets grejbank - husk blot at lægge grejet retur, når du er færdig med brug.

Læs mere om ruten og se et oversigtskort her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#visitfredericia