Gå til indhold
©  Foto:

Shelterplads Syd - Trelde Næs

Pak soveposen og få din næste natlige naturoplevelse på Shelterplads Syd på Trelde Næs.

En nat i skoven

Shelterplads Syd er den sydlige af Trelde Næs' to shelterpladser. På Shelterplads Syd finder du fire gode shelters, som alle er opkaldt efter planter eller dyr, der findes på Trelde Næs: Stor Gøgeurt, Sortspætten, Marsvinet og Egen. I midten af shelterpladsen ligger også en anlagt bålplads med siddepladser, perfekt til din næste sheltertur.

Vil du hellere overnatte på Trelde Næs' nordlige del? Find mere information om Trelde Næs' Shelterplads Nord her!

Praktisk information

Booking: De 4 shelters på Shelterplads Syd kan bookes via dette link eller via den grønne bookingknap til højre. Prisen er 30 kr per person per nat.
Toiletfaciliteter: På Trelde Næs kan du finde vand og et (handicap-)toilet ved Avlsbygningen, som ligger ved Trelde Næs' parkeringsplads, ca. 1 km fra Shelterplads Syd. Ved Naturcenter Trelde Næs, der ligger ved stranden kun få minutters gang fra parkeringspladsen, findes også toiletter. Disse er som udgangspunkt er åbne hele året, på nær i perioder med hård frost.

Det er muligt at købe brænde, som du kan bruge i bålstedet på shelterpladsen. Du finder brændet ved avlsbygningen, ca. 50 meter oppe ad skovstien mod Shelterplads Syd. Prisen er 25 kr og skal betales på MobilePay nr. 953318.

Hunde skal føres i snor i området. 

Vil du vide mere om Trelde Næs?

Trelde Næs er et fantastisk naturområde med et rigt natur og dyreliv. Du kan kan læse meget mere om områdets aktiviteter, natur og spændende historie her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram 

#treldenæs #visitfredericia

Følg os: