Gå til indhold
©  Foto:

Spillestedet Eksercerhuset

Eksercerhuset er Fredericias historiske spillested. Oplev enestående koncerter og spændende foredrag i den tidligere militærbygning. 

Musik og kultur i historiske omgivelser

Spilletstedet Eksercerhuset ligger i denne gamle eksercerhusbygning på Bülows Kaserne i Fredericia midtby og er Danmarks 6. største rytmiske spillested. Den tidligere militærbygning er fuldt ombygget til spille- og eventsted og udgør sammen spillestedet Tøjhuset fællesskabet Fredericias Livescene.

Eksercerhuset bruges året rundt til forskellige koncerter, kulturevents og andre shows som fx stand-up, og benyttes også af lokale foreninger til forskellige arrangementer.

Planlagte shows og billetkøb

Du kan læse mere om planlagte koncerter og shows i Eksercerhuset samt andre begivenheder i Fredericia her eller hos EventC!
Billetter til oplevelser i Eksercerhuset kan købes på Tøjhusets hjemmeside eller via dette link. Vær opmærksom på, at de to billetudbydere udbyder forskellige arrangementer.

Om Eksercerhuset og Bülows Kaserne

Eksercerhuset ligger som en del af den nu nedlagte Bülows Kaserne. Bygningen blev opført i 1863 og var en af de første bygninger på kaserneområdet. Eksercerhuset fungerede som træningshal og blev brugt af byens privatinkvarterede soldater, når det var for dårligt vejr til at træne udendørs og som skydehal om vinteren. Med jævne mellemrum blev bygningen også udlejet og brugt til at andre arrangementer som fx koncerter, opvisninger, teaterstykker m.f. Byens første købestævner fra 1913 til 1915 blev fx afholdt i Eksercerhuset.

Resten af kasernens bygninger blev opført i løbet af 1930erne. Kasernen er opkaldt efter den berømte general Frederik Bülow, der var en af hovedaktørerne bag Udfaldet ved Fredericia.

Kasernen blev nedlagt i 2014 og derefter købt af Fredericia Kommune og bruges i dag som kulturelt samlingspunkt under navnet Kulturkasernen.

 

Se, hvad andre deler på Instagram 

#eksercerhuset #visitfredericia

Følg os: