Gå til indhold
©  Foto:

Ti Trin Ned - Michelin-restaurant

Ti Trin Ned er en anerkendt Michelin-restaurant i Fredericia, beliggende direkte ud til Lillebælt.

En unik sanseoplevelse i smukke omgivelser

Hos den Michelin-anerkendte restaurant Ti Trin Ned kan du nyde gastronomi i verdensklasse. Ti Trin Ned, der har haft sin Michelin-stjerne siden 2017, ligger i Fredericias nye bydel Fredericia C og har direkte udsigt til Lillebælt. Gourmetrestauranten har fokus på det personlige og detaljerige: Restauranten har åbent køkken og er nøje indrettet, så besøgende får en helstøbt og nærværende oplevelse i særklasse.

Med Lillebælt som inspiration

Ti Trin Ned har skiftende menu efter sæson og tilbyder hertil forskellige vin- og saftmenuer, som er tilpasset aftenens råvarer. Både mad og indretning er inspireret af Ti Trin Neds unikke placering med kun få meter til havet og tager afsæt i det enkle skandinaviske udtryk.

Ti Trin Ned - historie og vision

Ti Trin Ned åbnede i 2001 med ønsket om at skabe en gastronomisk oplevelse med kombination af genkendelse og overraskelse gennem smagfuld innovation og passioneret æstetik.  

Lokale råvarer og lokal forankring

Med dyb respekt for smag, kvalitet og råvarer formidler holdet bag Ti Trin Ned en detaljerig og smuk oplevelse for alle sanser. Størstedelen af gourmetrestaurantens råvarer får ejerne, Mette og Rainer Gassner, fra deres eget landbrug Himmerigskov, som ligger blot få kilometer fra Fredericia. Her er bæredygtighed og grønne tanker i centrum. I sæson bæres grønsagerne direkte fra mark til køkkenet i restauranten, og når sæsonen slutter, hentes høsten ind og gemmes til vinteren. Året rundt suppleres med ingredienser fra lokale leverandører, der deler parrets passion for det nære, rene og autentiske.

Michelin-stjerner og anerkendelser

Guide Michelin 2017: *

Guide Michelin 2018: *

White Guide Danmark 2018: Global Masters Level, 36/84

White Guide Nordic 2017/2018: Global Masters Level, 36/84

Den Danske Spiseguide: ***/Sol

Nordic 66: Nr. 21

Guide Michelin 2019: *

Guide Michelin 2020: *

Guide Michelin 2021: *

Guide Michelin 2022: *

Læs mere om Fredericias Michelin-restaurant Ti Trin Ned på titrinned.dk

 

Se, hvad andre deler på Instagram 

#titrinned #visitfredericia

Følg os: