VisitFredericia

Hvalsafari fra Fredericia

Vil du med på hvalsafari?

Lillebælt er hjemsted for en af verdens tætteste bestande af marsvin, og på hvalsafari kan du komme helt tæt på den lille hval. Læs mere om oplevelsen her og book din tur!

Sejlbåden Aventura på Lillebælt
Foto: VisitFredericia

Hvalsafari på Lillebælt - oplev marsvin i naturen

Få øje på en af verdens mindste hvaler helt tæt på. Lillebælt er et af Danmarks bedste steder at se marsvin i det fri, og fra Fredericia Havn sejler du direkte ud i deres naturlige levested. En oplevelse for både børn og voksne, der er svær at glemme.

Foto: VisitFredericia

Hvor mange marsvin kan du spotte på hvalsafari?

Stævn ud fra Fredericia og nyd et par hyggelige timer på Lillebælt med familie og venner en af de de turbåde, som sejler på Lillebælt. På hvalsafari på bæltet bliver du både klogere på marsvinets levevis og på bæltets natur og historie.

Kom med på hvalsafari med turbåden MS Marianne fra Gammel Havn i Fredericia

Nyd et par hyggelige timer på Lillebælt!

Ombord på M/S Marianne bliver du budt velkommen af skipper Kurt, som vil fortælle en masse om marsvinene, bæltet og naturen undervejs. 

Børnene kan også komme inden for i styrerummet og prøve at styre skibet som en rigtig sømand.

Hvalsafari og sejlture på Lillebælt med MS Marianne fra Fredericia
Foto: Pia Ry

Hvalsafari fra Fredericia med MS Marianne

Turene foregår på dansk, engelsk og tysk.

Vidste du?

Marsvinet er en af verdens mindste hvaler. De kan blive op til 180 cm lange og veje op mod 60 kg.

Andre turbåde på Lillebælt

Er der ikke flere ledige hvalsafari ture fra Fredericia?
Det er også muligt at tage på hvalsafari med en af de andre turbåde, som sejler på Lillebælt. Find de forskellige både herunder.

Spørgsmål om hvalsafari

Skal man booke hvalsafari på forhånd?

Det anbefales at booke i god tid, særligt i juli måned, da turene hurtigt fyldes op. Se afgange og tilgængelighed i eventkalenderen herover.

Er hvalsafari egnet til børn?

Ja, hvalsafari på Lillebælt er en af de mest populære familieoplevelser i Trekantområdet. Mange af bådene tilbyder, at børn kan besøge styrhuset, og der er gode udsigtsforhold fra dækket for alle aldersgrupper.

Hvor lang tid tager en hvalsafari?

En hvalsafaritur fra Fredericia varer typisk 1,5–3 timer. Check den specifikke båds program, da afgangstider og varighed varierer.

Hvornår er der hvalsafari på Lillebælt?

Hvalsafari sæsonen på Lillebælt løber typisk fra april til september. Der kan dog være ture uden for denne periode. De bedste måneder for at spotte marsvin er juni, juli og august, hvor aktiviteten er størst, og vejret tillader gode observationsforhold. Fra Fredericia sejles der regelmæssigt i sommersæsonen.

Fakta om marsvinet i Lillebælt

Marsvinet er en af verdens mindste hvaler. Det kan blive op til 180 cm lang og veje op mod 60 kg.

Praktiske informationer omkring hvalsafari på Lillebælt
  • Tidspunkt: Tidspunktet på billetten er afgangstidspunkt. Mød venligst op 15 min inden afgang, så kommer alle godt ombord!
  • Påklædning: Turen foregår på udendørs og på vandet, så husk påklædning efter vejrforhold. Nogle af bådene har udendørs siddepladser, mens andre også tilbyder overdækket siddepladser.
  • Hunde: Små hunde er tilladt efter aftale på de fleste både (spørg skipper på båden).
  • Sikkerhed ombord: Bådene er udstyret med redningsveste og redningsflåder.
  • Mad: På de fleste hval safari og sejlture er man meget velkomne til at medbringe madkurv, drikkevarer eller snacks, som kan nydes undervejs.
Hvordan foregår en sejltur med hvalsafari?

Ombord bliver I budt velkommen af bådens skipper, som sørger for, at alle får en god sejltur. Besætningen vil fortælle om marsvinet, naturen og flere af bådene tilbyder endda, at børn kan komme  med ind i styrhuset og prøve at styre båden under kyndig instruktion fra skipper. Hvalsafari er for hele familien. 

Kan man tage på hvalsafari i Danmark?

Ja. Fra april til september kan du regelmæssigt se masser af marsvin i Lillebælt - dog er der størst sandsynlighed for at spotte den lille hval på en marsvin safari henover sommermånederne. Du har også gode observationsmuligheder på land, men ønsker du en hvalsafari i Fredericia, kan du sejle ud fra byens havn.

Sidst opdateret maj 2026.