Fredericia har fået en helt særlig hæder. Byens historiske bymidte er nu udpeget som et nationalt kulturmiljø. Det betyder, at Fredericia officielt er en af Danmarks mest bevaringsværdige og unikke byer.
Foto: Malik Skydsgaard
En af Danmarks mest unikke, historiske byer
Det er kun 16 byer i hele landet, der har fået denne status, og Fredericia er den eneste i Trekantområdet. En anerkendelse, der viser, at fæstningsbyen ved Lillebælt er noget helt særligt.
Byens identitet, historie og særlige planlægning gør Fredericia til en oplevelse, man ikke finder andre steder.
Med den nye status følger også en invitation: Læg vejen forbi Fredericia og oplev byens helt særlige kulturarv. Fra voldene og de lige gader til byens hyggelige pladser og livlige bymidte - her møder historien hverdagen, og fortiden er levende.
Vil du lære mere om fæstningsbyens fascinerende historie?