©  Foto:

Naturfondens arealer i Treldeskovene

Gå på opdagelse i Naturfondens områder i Treldeskovene.

Besøg Naturfondens arealer i Treldeskovene i Fredericia

Den Danske Naturfond ejer en række områder på i alt ca. 200 hektar i Treldeskovene, som du er meget velkommen til at besøge.

Se kort over hvilke skovstykker, Naturfonden har opkøbt, her!

Naturoplevelser i Treldeskovene og Trelde Næs

Naturfondens arealer ligger i Treldeskovene og flere af dem kun i gåafstand af det unikke naturområde Trelde Næs. Du kan derfor nemt kombinere et besøg på Trelde Næs med et besøg i skovstykkerne i Treldeskovene.

I samarbejde med Fredericia Kommune er det Naturfondens ønske at værne om naturen og skabe bedre biodiversitet.

Besøg Treldeskovene med bus, bil eller cykel

Vil du besøge de skovstykker, der ligger i gåafstand fra Trelde Næs, kan du parkere på parkeringspladsen ved Trelde Næs.

Vil du derimod besøge de skovstykker, der ligger længere mod vest, er der her mere begrænsede parkeringsmuligheder. Her er det i stedet nemmere at tage cyklen eller bybus nummer 6, som stopper flere steder langs Trelde Næsvej.

Fredericias bybusser er gratis for alle, så du nemt kan komme ud og opleve naturen.

Om Den Danske Naturfond

Den Danske Naturfond er stiftet i januar 2015 af den danske stat, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond. Naturfonden sikrer mere plads til naturen i hele landet ved at købe jord, hvor de genopretter naturen og sikrer den for altid. Alle opkøb sker gennem frivillige aftaler med private lodsejere.

Naturfonden er en uafhængig, privat, non-profit fond, hvis ønske er at skabe et Danmark med bedre plads til vilde dyr og planter, hvor alle kan opleve storslået dansk natur på naturens betingelser.

 

Se, hvad andre deler på Instagram 

#treldenæs #visitfredericia