©  Foto:

Wellness og saunagus i Fredericia Svømmehal

Nyd en afslappende wellness oplevelse i Fredericia.

Wellness og saunagus i Fredericia

Trænger du til ro og velvære under dit ophold i Fredericia, kan du besøge wellnessområdet i Fredericia Idrætscenter, centralt placeret tæt på bymidten. Her får du en afslappende pause fra byoplevelser, shopping og sightseeing i moderne og indbydende rammer.

Saunagus - guidet velvære

Du kan deltage i offentlig saunagus, hvor en erfaren gusmester guider dig gennem et sanseligt forløb med varme, damp og æteriske olier. Saunagus foregår på faste aftener og er en enkel og tilgængelig måde at opleve wellness på - også hvis det er første gang. Tempoet er roligt, og oplevelsen giver dig mulighed for at koble helt af.

Find en oversigt over offentlige saunagus-hold og tilmeld dig her!

Romersk bad i eget tempo

Wellnessområdet byder også på romersk bad, hvor du bevæger dig gennem varme og kølige bade i dit eget tempo. Kombinationen af temperaturer giver en behagelig fornemmelse i kroppen og inviterer til fordybelse og afslapning. Det er oplagt, hvis du ønsker en stille wellnessoplevelse uden faste programmer. 

I Fredericia Idrætscenters eventkalender kan du finde en oversigt over, hvornår der afholdes Mini Romersk Bad og andre wellness-events!

Wellness som fælles oplevelse

Wellnessområdet kan også bookes til lukkede arrangementer og gruppeoplevelser. Det gør det ideelt til en venindetur, et firmaarrangement eller en særlig anledning, hvor I ønsker en afslappet og sanselig oplevelse sammen i Fredericia.

Læs mere om wellness-arrangementer her!

Information

Wellness, saunagus og romersk bad kræver billet, og tiderne varierer hen over ugen. Arrangementer og gruppebookinger skal reserveres på forhånd.

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#visitfredericia