©  Foto:

Café Mauritz Fredericia

Café Mauritz byder på hyggelig cafe stemning i afslappede omgivelser.

Café Mauritz: Cafe hygge i Fredericia

Kom indenfor hos Café Mauritz i Fredericia og nyd lækre caféretter, snacks og varme og kolde drikke i behagelige omgivelser. Synk ned i de bløde sofasæder eller hold din fest i selskabsområdet - mulighederne er mange hos Café Mauritz, der blev kåret som Byens Bedste Nyhed i 2023!

Find mere information om Café Mauritz i Fredericia her!

Lækker mad og gode drinks på menukortet

Café Mauritz' menukort emmer af caféstemning. Her kan du få burgere, hvor intet er overladt til tilfældighederne og alle elementerne er nøje udvalgt, for at give dig den bedste madoplevelse. Menukortet rummer også lækre smørrebrød, pastaretter, gode salater og lette snacks, så du kan altid finde lige det, du har lyst til. Café Mauritz har desuden et bredt udvalg af lækre cocktails og mocktails.

Se Café Mauritzs menukort her!

Brunch og aftensmad i hjertet af Fredericia

Café Mauritz er centralt beliggende i den gamle fæstningsbys centrum. Fra morgenstunden kan du nyde en lækker brunch, hvor du selv sammensætter fra et bredt udvalg af små retter, og til aften tilbyder cafeen også treretters menu og steaks fra Grambogård, hvis du ikke er til burgers eller andre cafe retter.

Udendørs servering og take away hos Café Mauritz

Med beliggenhed lige ud til Ryes Plads tilbyder Café Mauritz både servering indendørs og udendørs. Her kan du sidde og nyde en kop kaffe og et stykke kage i solskinnet eller låne et tæppe, hvis det bliver køligt. Vil du hellere have maden med, tilbyder Café Mauritz også take away, så du kan tage din mad eller drikke med på farten.

Find mere info om take away her!

Gratis WIFI og dagens avis under dit cafebesøg i Fredericia

Hos Café Mauritz har du også mulighed for at slå dig ned og nyde en stund med lækker mad eller en kop god kaffe. Cafeen tilbyder nemlig altid dagens avis, gratis WIFI og en stikkontakt ved bordet - så kan både du og din telefon få ladet batterierne op!

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#cafemauritzfredericia #visitfredericia