
Miniferie med god smag
Nogle ferier handler om at nå det hele. Andre handler om at nyde det.
I Fredericia er der plads til begge dele. Her kan du starte dagen med udsigt til Lillebælt, bruge eftermiddagen på kunst, kultur eller shopping og slutte aftenen med et godt måltid og en koncert, musical eller et glas vin i hyggelige omgivelser.
Byen er stor nok til at byde på nye oplevelser - og lille nok til, at du kan tage det hele i dit eget tempo.
Tip
Tag på bytur i Fredericia. Spis godt, uanset om du er til street food eller Michelin, slå dig ned med et glas vin, og slut dagen med en koncert, musical eller en aften i teatret.
Byliv, kultur og gode aftener
Når dagen går på hæld, vågner Fredericia på en ny måde.
Tag plads ved bordet på en af byens restauranter, gå på opdagelse blandt caféer og vinbarer, eller oplev en af de mange koncerter, forestillinger og kulturevents, der fylder kalenderen året rundt.
To sider af samme by
I Fredericia mødes historie og nytænkning. Bag fæstningsbyens volde finder du historiske gader, fortællinger og monumenter, der har sat spor i Danmarkshistorien. Få minutter derfra venter havnen og Kanalbyen med moderne arkitektur, kunst i byrummet og nye steder at mødes.
Det er kontrasten mellem det gamle og det nye, der gør byen særlig.
Byrummets kultur og historie
Ro med udsigt til Lillebælt
Når tempoet skal ned, ligger naturen lige uden for døren.
Gå hånd i hånd langs kysten, oplev udsigterne over Lillebælt eller find en stille plet, hvor I kan nyde naturen og hinandens selskab. Her er højt til himlen, frisk luft og plads til at trække vejret lidt dybere.
Vidste du?
Danmarks største Naturpark ligger lige i Fredericias baghave. Lyt til naturens ro og nyd hinandens selskab i Naturpark Lillebælt. Her kan du opleve nogle af Danmarks smukkeste solopgange.

Book aktiviteter
Oplevelser til en sommerdag
























