©  Foto:

Shelterplads ved Rands Fjord

Besøg den nye shelterplads ved Rands Fjord og overnat midt i naturen.

Kom tæt på naturen på shelterpladsen ved Rands Fjord

Rands Fjord har fået sin helt egen shelterplads!

Faciliteter på shelterpladsen

Områdets nye shelterplads har en nybygget shelter med plads til op til 5 personer. Shelterpladsen har også en en anlagt bålplads og er placeret midt i skøn natur men tæt på parkeringsforhold.

Pt. er pladsen indrettet primitivt, så man skal selv medbringe vand og brænde.

Toiletforhold: Pladsen har ikke toiletfaciliteter.

Parkering: Der kan parkeres på den lille grusplads for enden af Fagerlien. Herfra er der kun ca. 700 meter til shelterpladsen.

Book shelteren: Shelteren ved Rands Fjord skal bookes via bookenshelter.dk. Prisen er 30 kr per nat. Book shelteren her.

Overnat i shelter tæt på Rands Fjords havørne

Rands Fjord er hjemsted for de smukke havørne, der bor og yngler i området. Overnat på den nye shelterplads og se, om du kan spotte de majestætiske fugle.

Fra shelterpladsen kan du gå til Rands Fjords Fugletårn, hvorfra der er en særlig god udsigt ud over fjorden.

Rands Fjord - et skønt naturområde med et rigt dyreliv

Rands Fjord er et af Fredericias største naturområder med et rigt dyre- og planteliv. Området byder på skønne stier, perfekt til din næste vandretur.

Læs mere om naturområdet Rands Fjord her!

Shelterpladser i Fredericia

I Fredericia finder du flere gode shelterpladser og teltpladser, hvorfra du kan nyde naturen helt tæt på. Du finder både shelterpladser med toiletforhold og brænde, og shelterpladser som er indrettet mere primitivt.

Find en oversigt over Fredericias shelterpladser og naturlejrpladser her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#visitfredericia